Renovering af cykelbaner på Taastrup Hovedgad

Nu bliver det endnu bedre at være cyklist i Taastrup! Fra tirsdag den 22. april 2025 begynder arbejdet med at renovere cykelbanerne på Taastrup Hovedgade – nærmere bestemt strækningen mellem Parkvej og Skolevej. Målet er at gøre cykelbanerne mere sikre og cykelvenlige for alle.

Arbejdet starter ved krydset Parkvej/Vestreparken og vil foregå i tre etaper, så der kun arbejdes på mindre stræk ad gangen. Det betyder færre gener for trafikanterne – og der vil være tydelig skiltning med omkørsler undervejs.

Renoveringen forventes færdig midt i juli, og vi glæder os til at byde både hverdagscyklister og motionsryttere velkommen på de opgraderede baner.